Klubnyheder

OPDATERET: Vigtig meddelse om Corona (opd. 30/12)

30. december 2020, 15.01

Det seneste pressemøde fra regeringen, i den lange række af pressemøder i år, blev afholdt i går. Her blev det bekendtgjort, at de retningslinjer som var gældende inden vi gik på juleferie, fortsat er gældende efter nytår - foreløbigt frem til og med den 17. januar. 

Det betyder, at indendørsfodbold fortsat ikke er muligt. I forlængelse heraf lukker klubben også ned for al udendørs trænings- og kampaktivitet frem til den 17/1. 

Der kunne, som det var tilfældet inden jul, afvikles træning jf. de gældende retningslinjer i mindre grupper á 10 personer. I denne sammenhæng er det dog bestyrelsens vurdering, at det intet formål tjener, at børnene ikke skal i skole, for så senere at skulle blandes med holdkammerater på en fodboldbane. Sammenholdt med det, så kræver det en stor og resourcekrævende indsats fra klubbens frivillige at få det til at ske - og det vil altså handle om 14 dages fodbold i sidste ende. Vurderingen er herfor, at klubben bedst muligt løfter sit samfundsmæssige ansvar ved at lukke ned. Beslutningen er, i øvrigt, i tråd med beslutningerne i mange andre klubber. 

Klubbens medlemmer har fået fremsendt et træningsprogram til selvtræning pr. mail, som det er opfordringen at konsultere  i den nedlukkede periode. 


Med ønsket om et godt (og endnu bedre) nytår,

Bestyrelsen

Klubnyheder