Klubnyheder

Trænerkabalen for klubbens herresenior er på plads!

8. november 2020, 12.42


Trænerkabalen for den kommende sæson på klubbens herreseniorhold er på plads. Det har krævet et par måneder med intensivt arbejde og mange drøftelser. Traditionen tro, har det været en stor prioritet for klubben at afsøge de bedst mulige konstellationer for alle tre hold. Det er vi lykkedes med - og så håber vi, at det kommende år bringer mere forudsigelighed og mindre corona, end det forgangende. 


For klubbens førstehold gælder det, at Simon Løkkegaard fortsætter som cheftræner i endnu et år. Indsatsen har, til trods for store udfordringer med nedlukninger, været upåklagelig og blandt andet sikret klubbens højeste placering nogensinde med en 2. plads i serie 2. 

Søren Rasmussen, som post-coronanedlukning, fik en kort aftale, har ikke ønsket at forlænge selvsamme. Det har aldrig været intensionen at samarbejdet skulle strække sig udover det halve år. Klubben vil gerne benytte lejligheden til at takke Søren for det store arbejde, som han har ydet. 

August Boye tilknyttes som nyt assistenttræner i teamet. August har hidtil været spiller, og udvider nu altså sin portefølje med en aktiv rolle i trænerteamet. 


Jesper Buus-Andersen har fået sin aftale forlænget. Han skal, i lighed med tidligere, holde trit med klubbens 2. hold, som i den kommende sæson spiller i serie 3 - højeste rangering for klubbens andethold nogensinde. 

Lars Dissing fortsætter ligeledes i den kommende sæson, hvor der er brug for alle tilgængelige ressourcer, når det nu er i serie 3 at slaget skal stå. 

Michael Præstegaard tiltræder i en ny rolle omkring klubbens 2. hold, hvor det er intensionen at han skal bidrage med al den ekspertise, som vi ved, at han er garant for. Det har været en prioritet at tilføje ekstra ressourcer omkring klubbens 2. hold - og det er Michael garant for. 


Michael Brændstrup fortsætter, også i den kommende sæson, sit store og ihærdige arbejde omkring klubbens 3. hold. Det arbejde har, i den forgangende sæson, været udført til UG, og vi glæder os til at se hvor langt det kan bringes i det kommende år. 

Klubben har været repræsenteret af næstformand Nicolai Holm i alle forhandlinger. Han er således garant for at besvare eventuelle spørgsmål. Skriv til ham på nh@skoedstrup-fodbold.dk. 

//Bestyrelsen

Klubnyheder